|
|
|
|
For nogle år siden udkom der en DVD om Holberg, »Den Mangesidige Holberg«, den er helt udmærket til visse formål, men titlen lyder nærmest som en slem sygdom, Hvad léd patienten af? Mangesidig Holberg! Blev sygdommen så kureret? Å jo, men patienten gik hen og ..... Ufff, det er ikke pænt at gøre sig lystig på dén måde, men emnet er jo ikke hvem som helst, derimod én af vores største satirikere, og én der undertiden opførte sig temmelig barsk; men jeg vil alligevel se om jeg ikke kan kan rette kursen bare lidt op nedenfor. Pro for det første: DVD'en er en nem og overskuelig ting. 9 afsnit, 9 udmærkede appetitvækkere, 9 interviews med folk der har god forstand på dét de siger. Men da hvert afsnit kun varer 4-5 minutter, må det blive en ret så kort historie om hvert emne, til gengæld holder disse små afsnit høje faglige mål. Hører man godt efter, får man meget at vide, og på underfuld vis er der mange af interviewene der støtter hinanden aldeles udmærket. Når Thomas Bredsdorff siger spændende ting om Holberg's politiske dobbelthed og hans nærmest ambivalente praksis, så følges det op af Gunnar Sivertsen der beretter om Holberg's utopiske roman »Niels Klim«. |
|
|
|
|
Når Peter Christensen Teilmann fortæller om komedierne, også om at psykologi var noget ganske andet på Holberg's tid end den er i nutiden - og at Holberg's karakterkomedier derfor ikke leverer en psykologi som 'lever op til' hvad man kan opleve i moderne teater, tv og film - så er det en ret munter og meget oplysende affære at høre Ditlev Tamm fortælle såvel om Holberg's gengivelse af datidens juridiske mainstream i »Natur- og Folkeretten« som om 1700-tallets jurister og juridiske praksis, især dén stereotype del som Holberg brugte løs af i flere af sine komedier. Nej vel var Holberg ikke fagjurist, men han havde en ret god fornemmelse af hvad jura handlede om - og hans »lille« bog blev efterhånden meget benyttet (og gav ham - må man formode - en temmelig pæn indkomst).
|
|
|
Akkurat på dette sted dykker DVD'en en smule, for der er rigeligt plads til at der kunne komme mere liv og mere sprutten på DVD'en, især mere teater. Nok er der et par vidunderlige småklip af noget Holberg-teater, men det er kun småklip, og i øvrigt (uden at det vist nævnes ét eneste sted) nogle der har Sorø Amatør Teater som aktører - med den indtagende formandinde, Grete Thomsen som temmelig giftig giftekniv i »Den forvandlede brudgom«.
Hun og resten af gøglertruppen kan man opleve igen om et års tid - i sommeren 2009 - når »Den Stundesløse« sættes op i Sorø Museum's pragtfulde kulisse. Hans Bülow der har lavet den aktuelle DVD kan med fordel bestille plads og optage netop dén forestilling og arbejdet med den, for truppen er god, og stykket er ét af Holberg's aller bedste. Skulle han få dén idé at supplere med andre eksempler på den sceniske Holberg, ville det være ganske fortrinligt - og der er mange gode vinkler at belyse, var »Jeppe« det ene eller det andet? Hvordan var det med »Melampe«? (spørg fx Bent Holm der har bearbejdet teksten). Mht Den Stundesløse, se: http://holberg.nu/stressedag.htm. |
|
|
|
|
|
|
Holberg havde mange sider, han var komedieforfatter, romanforfatter, essayist, men opfattede i høj grad sig selv historiker. En meget stor del af hans forfatterskab var historisk, hvad enten man tænker på hans Danmarks og Norges Historie, hans Helte- og Heltindehistorier eller hans Kirkehistorie, og dét fortæller Sune Berthelsen om - også om at Holberg's façon er blevet kritiseret; han var for lidt kildekritisk er det med stor rimelighed blevet fremført.
Men man kunne måske tilføje at hvad der især lå Holberg på sinde var at få formidlet sin viden til omverdenen, hvorimod hans store samtidige, hans kollega og temmelig gode ven, Hans Gram, lagde hovedvægten på kildeindsamlingen og kildekritikken; til gengæld er Gram's produktion ret begrænset af omfang og fik slet ikke dét direkte gennemslag som Holberg's bøger fik. |
|
|
|
Ville Holberg slappe af, nød han at spille musik - gerne fløjte og gerne i selskab med andre. Man må tro at han har været habil som fløjtenist. Måske er hans interesse blevet fanget allerede på latinskolen i Bergen, senere har han optrådt i private kredse, således allerede i Kristianssand, men i sine modne år spillede han også i København i det musikalske societet, dels med professionelle, dels med amatører. Holberg optrådte ikke gerne selv, hverken i sine skuespil eller på anden vis; han ville hellere være iagttager end deltager, men på musikkens område er det anderledes - her var han måske mere fri? Her turde han i højere grad gå på scenen. Om han improviserede ved jeg ikke, sandsynligvis spillede han efter noder, og man véd at han foretrak Corelli frem for flere andre.
|
|
|
|
|
At han netop var en iagttager - eller måske en voyeur - er også hvad Ea Matzon fortæller. Hvorfor giftede han sig ikke?, spørger Hans Bülow hende. Før han var 40 kunne han ikke forsørge hende, siger han selv; efter at han var blevet 40 mente han ikke at kunne fornøje hende. Hvor meget der er 'skrøne' véd vi ikke, ej heller om han var homoseksuel, siger hun. Muligvis léd han af en medfødt skavank, en delikatesse, som satte ham uden for den fysiske del af et seksuelt samliv?
|
Af interviewet med Thomas Bredsdorff fremgår at der var én ting Holberg holdt ved livet igennem: Opfattelsen af at kvinderne burde agtes højere end de blev. Vel var de ikke dygtigere end mændene, men i princippet måtte de kunne blive akkurat så dygtige som dem, hvis man blot respekterede dem; efter Holberg's mening var det den rene tåbelighed ikke at forstå dét.
Stig Fjord Nielsen, flittig lokalhistoriker, har studeret Holberg's praksis som godsejer. Han var ikke nogen bondeplager, tværtimod respekterede han dygtige bønder, støttede dem om nødvendigt, men han kunne være temmelig nøjeregnende, også i småting, absolut ikke nem at bide skeer med (hvad der er talrige eksempler på, tilføjer jeg for egen regning). Han var en overmåde dygtig økonom, investor og driftsherre og formåede at samle 2-300 mio. DKK (i nutidsværdi) som han overlod til Sorø Akademi og til gengæld blev opløftet, erigeret, til baron. |
|
|
|
Idéhistorikeren og tidligere Norsk kulturminister Lars Roar Langslet giver et samlet overblik om Holberg's nutidige betydning. Den er ganske stor, siger han - og 11. september viser i høj grad hans aktualitet. Den religiøse tolerance han argumenterede for, hans syn på kvindernes rolle osv. er véd at være accepteret i alle de nordiske lande, men der er mange steder i Verden, hvor man langt fra er kommet dertil (Muhammed-tegningerne ligger efter DVD'en, se evt.: http://bjoerna.net/holberg/Muhammed.htm).
|
|
|
|
|
|
|
|
|