Holberg.nu 19/2008

Maskerade i den grønne gård

Tekst: Bjørn Andersen



Version 1.2 • 15.08.2008 • Kontakt Holberg.nuHolberg.nu's forside


Vil du printe teksten rigtigt ud, så hent en pdf-fil ved at klikke hér





Billede


Foto: Bjarne Stæhr, Grønnegaardsteatret. Flere fotos kan ses på: www.groennegaard.dk.




Her den anden dag var 'man' taget i den grønne gård for at se »Maskerade« ... men hvad er det nu at den er om?

Et par store kåde drenge, no'en dejlige velvoksne bamser, gør alt hvad Fatter ikke ka' li', men intet af dét som han forventer. De hænger ud, går på karneval, drikker, danser, tager (på) de unge damer, snorker til langt op ad dagen ... og så'en er det også med pigerne, både de yngre og de ældre som Leander's underskønne fru mor - ikke mindst da hun snuppede sig en heftig La bostella og to SEK efter benægtede ALT - og mere til.

Herr Jeronimus sætter karlen Arv på vagt for at forhindre afgang og lystig dans, men HAN opdager intet ... digter løs da Jeronimus fritter ham ud ... såsom at tjener Henrik har afsløret ham, fået ham i sin lomme: han har stjålet sukker og andet godt ... kokkepigens mødom tillige - TALER han, vil han blive RØBET.

Fatter, Herr Jeronimus, har - imidlertid - aftalt at Leander skal giftes med Herr Leonard's Leonora så ganske ubesét ... Det vil sige, de KOMMER til at sé hverandre, først med maske, så uden og dét ganske TÆT på ... for derefter at styrte sig af sted mod toget og med dét til Klampenborg ...

Det ender godt alt sammen; tingene redes ud - og de får s'føli hinanden; de der skal dét.

Det er et pudsigt - og 'vigtigt' stykke hvad Holberg angår. En glimrende illustration af at det er svært at blive klog på hvad Ludvig RIGTIGT mente, og hvad han ikke mente. Det er et stykke hvor man sér mange 'falde i' ved at udtale sig alt for utvetydigt: Hér taler Holberg ungdommens sag, hér ... Hvad var det Piet Hein skrev: Dén der kun tager spøg for spøg og ...?

Holberg har - vitterligt - skrevet et stykke der taler de unges parti, taler de karnevalsglade unge og ældre menneskers parti, men selv har han aldrig været nogen lystig fætter der dansede på bordene, gjorde sine hoser grønne eller besvangrede nogen eller noget i dén retning, hverken i ægteskab eller uden for.

Når Holberg var så god en komedieskriver, og dét er han - også i Mascarade - når han er så god til at male lystigheden op, er det en lystighed per stedfortræder, en lystighed han har sét andre kaste sig ud i. Da han én gang havde sig fået en tår over tørsten, holdt han op for tid og evighed, siger han selv. Da han én gang blev opfordret til noget intimitet i en seng, flygtede han langt væk. Altså så vidt vi véd - fra ham selv. Og Ludvig er jo en ærlig mand. Eller også var han en rimeligt afbalanceret herre - i det mindste på sine ældre dage som da han skrev om maskaraderne i sin epistel 347? De vidnesbyrd der findes om ham tyder på at han var noget af en énspænder, en sær snegl, der ikke gerne lod sig forstyrre når han arbejdede, måske særligt i manddoms- og alderdomsårene?

For resten: Gør Holberg sig ikke opgaven en smule nem og resultatet 'uangribeligt' når han lader de 'tvangsforlovede' være dem der - også - spontant kaster sig om halsen på hinanden, så at den tvungne alliance og den fri kærlighed kan gå i ét med hinanden? Sådan måtte det givetvis fremstilles i 1700-tallet? Holberg gik ind for fri morskab og elskov ... men så måske ikke hélt alligevel? Vi véd det vel ikke for sikkert, når han ligefrem er sprunget over hvor gærdet var aller lavest?

Truppen i den grønne gård gjorde det godt. Det var en lystig og festlig komedie i en flot kulisse som man kun kunne blive glad for (med mindre man tilhører en ganske anden kultur end vi gør). Der blev sunget, danset, pisset (lige om bag stakittet, så man kun kunne høre det - men dét ku' man så også), der blev kysset og snorket. Der var en sus i skørterne, en smækken med dørene og skodderne. Der var et liv og en lethed, både når de små og gesvindte og de STORE OG KRAFTIGE spillere var på banen. Langt bedre teater end hvis det var blevet forsøgt på Det Kongelige med et festklædt publikum i store gevandter osv. osv. og med kgl. benådede skuespillere i alle roller.

Der blev leget med kostymer, gestik og dialekter, så det var nemt at kende forskel på spillerne - også når Bolette Schrøder spillede Arv det ene øjeblik, Leonora det næste og kostumekregler ind i mellem, når Morten Hauch-Fausbøll var en sur og tvær Jeronimus og senere en Jeronimus der måtte danse når musikken spillede, og sikke no'en kisselinker der var med (se billedet).

Man må ind og sé og opleve løjerne, det er en ret svag afglans der kan ses på de officielle billeder. Stykket er meget velegnet for voksne og mellemstore børn og opefter. Undertiden er sproget lidt svært (ku' jeg sé på de yngste), men det gør nu ikke så meget, idéen står klart nok - og ellers må man spørge sin mor, sin tante eller bes'mor.

GrønnegårdsTeatret spiller »Maskerade« frem til 23. August 2008. Sé teatrets hjemmeside; dér også om hvem der ellers var med: www.groennegaard.dk.


Henvisning: Holberg om forskellige teaterting, bl.a. maskerader: http://holberg.nu/Holberg-om-teater.htm