Holberg.nu • Juni 2010


Holbergteatrets Mascarade

Holbergteatret i Sorø er undervejs med en ganske særlig udgave af Mascarade

Mascarade spilles 29.06-03.07.2010 i Museumsgården (hvor der sidste år blev spillet Den Stundesløse). Madkurve kan købes. Se nærmere på: http://www.holbergteatret.dk/?page_id=708


Holbergsamfundet holder møde på Schæffergården i Jægersborg mandag 21.06 kl. 19.00-22.00

Der er først generalforsamling og derefter et oplæg af Karen Skovgaard-Petersen. Hun vil fortælle om Holberg-digitaliseringsprojektet som hun leder den danske del af.

Holbergsamfundet er gået i gang med at etablere en digital mailingliste. Medlemskab koster 100 DKK pr. person pr. år. Nærmere information kan fås hos formanden Sune Berthelsen, tlf +45 3526 1941


1700-talsdage på Gml Estrup

Korset, kaffe og kanoner som for 300 år siden.

1700-talsdage på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

Se, smag og lugt til livet for 300 år siden når Gammel Estrup –Herregårdsmuseet holder 1700-talsdage i weekenden d. 19. og 20. juni. Mød både adelen og bønder, håndværkere og gøglere og oplev fortiden blive levende.

Herregårdsmuseet genskaber i weekenden d. 19.-20. juni et af 1700-tallets populære markeder med boder, varer og gøgl som for 300 år siden. I 1700-tallet var en markedsdag et sjældent og kærkomment afbræk fra hverdagens arbejde, hvor der var mulighed for at opleve tidens nye trends – eksempelvis smagen af de nye eksotiske drikke såsom kaffe, te og chokolade eller se den nyeste damemode blandt adelen.

Link: http://www.gammelestrup.dk/


Mølledag søndag 20.06. - fx på Tadre Mølle i Elverdamsdalen og på Frilandsmuseet i Brede

Tadre Mølle: http://www.roskildemuseum.dk/Default.aspx?ID=116

Frilandsmuseet i Brede: http://moellerlaug.dk/index.php/hvem-er-vi/34-moller/69-dansk-molledag-2010


En tilføjelse om Holberg's brokkerier over Verup-bønderne

Jørgen Mogensen fra Dianalund spurgte mig - da vi var henne ved lokalarkivet for at se på kortene dér - om jeg var stødt på en 'historie' om at Holberg havde været i karambolage med bønderne i Verup om prisen på tørv? Han havde hørt historien 'for mange år siden' på et foredragsmøde i Folkeuniversitetet i Sorø, men ikke siden fundet nogen omtale.

En anden eftersøgning førte mig et par uger efter til H.G. Olrik's artikelsamling fra 1934 - Nogle Holbergiana - og her stod 'historien'.

Der er ikke overleveret nogen dokumentation med Holberg's håndskrift, derimod et brev fra juni 1752 som Henrik greve af Reuss, havde sendt til akademiets ridefoged på Hellestrup, Christian Hviid. I brevet er det refereret hvad sagen handlede om og det fremgår - et stykke ad vejen - hvad Holberg har ment og tilkendegivet. [Brevet er aftrykt i http://holberg.nu/meget-kort-sagt-38.htm]

Brevskriveren, Henrik 6' greve af Reuss, var dén der - nogle år i forvejen - som kongelig amtmand havde forhandlet med Holberg om hans eventuelle testamentariske gave til det kongelige akademi i Sorø, og han var i skrivende stund akademiets overhofmester - dets 'administrerende direktør'.

Adressaten, Christian Hviid, var ridefoged på Hellestrup Gods som sammen med Nidløse Ladegaard var kommet under Akademiet i maj 1751. Hviid blev senere forvalter for Akademiets nordlige distrikt og flyttede til Tersløsegaard. Ridefogeden dér - Carsten Flasbye - forblev ved Tersløsegaard, men som forpagter. Flasbye havde formentlig været skriver for den forrige ridefoged, Frederik Bjerre, og var antaget som foged af Holberg ved Bjerre's død i 1752 [Bjerre blev begravet 25.04.1752].

'Historien' kan have været denne:

1/ Holberg havde testamenteret Brorupgaard og Tersløsegaard til Frederik 5's Akademi i 1747 og var blevet baron. Holberg ejede desuden Orebogaard der ikke var en herregård, men en 'ufri' ejendom med 14 tdr. hartkorn, noget skov på godt og vel 6 tdr. - og 9 huse. Holberg havde købt gården af Johan Severin Bentzon samtidig med at han havde købt Brorupgaard af ham (1740, skøde 1741). Noget af ejendommen lå på mosejord hvor der kunne graves tørv.

2/ I 1751 kom Hellestrup Gods med Nidløse Ladegaard under Akademiet. De Nidløse Bye-Mænd - dvs fæstebønderne i Nidløse - og forpagteren af ladegården har - formentlig - villet dække deres behov for at skære tørv som man hidindtil havde gjort. Måske har de købt den nødvendige tørveskære-ret hos fæsterne på Orebo? Da Holberg opdagede at der blev solgt tørveskære-ret hos ham, men uden at han var blevet inddraget og uden at han fik betaling for det - eller tilstrækkelig betaling for det - har han nedlagt forbud mod handelen. Forbuddet kan ikke have rettet sig direkte, men nok indirekte, mod fæstebønderne i Nidløse og den omtalte forpagter for de befandt sig uden for hans jurisdiktion. Derimod kan det have rettet sig direkte mod hans egne fæstere i Orebo.

3/ Efterfølgende, måske i efteråret 1751, har fæstebønderne i Nidløse, forpagterens på Nidløse Ladegaard og bønderne i Verup fundet hinanden, de har aftalt vilkår og en pris som begge parter sandsynligvis har fundet rimelig. Tilbage har Holberg stået med en næse der var noget længere end han brød sig om; i dén forbindelse har Akademiet - over for dén enkelte fæster man havde i Verup - tilkendegivet at man ikke ville acceptere at han solgte tørveskære-ret til fæstebønderne i Nidløse m.fl.; dét ville man betragte som en misligholdelse af fæstekontrakten - og som man kan sé blev denne tilkendegivelse gentaget i 1752.

4/ Allerede samme år ophævede Holberg imidlertid forbuddet, muligvis i samråd med Reuss, muligvis efter at have vendt sagen med ridefoged Frederik Bjerre (Bjerre døde i foråret 1752 og blev begravet 25.04.).

5/ Hensigten med Reuss' brev af 10.06.1752 har været at ajourføre Akademiets ridefoged og at sikre at han løftede dén aftale som Holberg og Reuss netop havde indgået. Dette indebar - for det første - at Akademiets bønder i Nidløse og Akademiets forpagter på Nidløse Ladegaard kun måtte købe tørveskære-ret i Orebo og ikke i Verup - og - for det andet - at de skulle betale Holberg for det.

6/ Holberg's pris var i skrivende stund - i 1752 - noget højere end dén pris som Verup-bønderne ville lade sig nøje med - og prisforskellen måtte Akademiet dække skrev Reuss (derimod skrev han naturligt nok ikke hvem der skulle dække prisforskellen i den sidste ende: Akademiet selv, Frederik 5' eller Holberg's bo - men Reuss er muligvis gået efter at holde Verup-bønderne ude og at sikre at tørveskærsel blev fastholdt som et internt markedsanliggende mellem forskellige dele af det fremtidige Akademimarked, bl.a. omfattende Orebo og Nidløse).

7/ Hvis Akademiets bønder i Nidløse allerede skulle have indgået en fordelagtig aftale med Verup-bønderne så kunne Akademiets bønder gå fra den, for efter Reuss' (og Holberg's) opfattelse havde fæstebønder ikke hjemmel til at sælge retten til at skære tørv.

Det var (i 1934) ikke helt klart hvem Verup-bønderne havde fæstet deres gårde hos, bortset fra den enkelte der lå under Akademiet, men det kan - mener Olrik - have været hos ejeren af Bonderup (Merløse Herred).


og én om Holberg's 'nummer' med møllerkonen

I hæftet om Holberg og bønderne er et afsnit om en møllerenke og en vis Hans Larsen. En møller var død i 1751 - og ridefogeden på Tersløsegaard, Frederik Bjerre, spurgte Holberg hvad man skulle gøre; Holberg svarede - men mente senere at han havde besluttet noget forkert. Forholdene var ikke som han havde troet. Se nærmere i hæftet s. 18-20.

Da jeg søgte efter supplerende informationer fandt jeg en aviskronik af H.G. Olrik fra 1946 som jeg ikke tidligere havde set. At dømme efter Olrik's undersøgelser er sagen mere kompleks end som så:

1/ Holberg's meget værdsatte ridefoged på Tersløsegaard, Frederik Larsen Bjerre, var søn af Holberg's skovfoged i Orebo: Lars Hansen der meget tænkeligt har været dén unavngivne skovfoged der er omtalt i Holberg og bønderne, s. 7-9.

2/ Frederik Bjerre havde to brødre, dels skytten Johannes Larsen som Holberg på et tidspunkt overvejede som ladefoged på Brorupgaard, dels enkemanden og bonden Hans Larsen der en overgang var på tale som ny ægtemand for møllerkonen.

3/ Møllerkonen hed Kirstine Hansdatter Holm. Hun var født i Slagelse omkring 1721 - og var i 1746 blevet gift med en enkemand - Jens Johansen Widerich - en møller der havde fæstet både vandmølle og vejrmølle i Havrebjerg. Da mølleren faldt bort i 1751 måtte Kirstine Hansdatter forsørge 2 små børn, men også tage sig af en stor steddatter på 16. Kirstine Hansdatter rejste - efter Olrik's oplysninger - til København hvor hun opsøgte Holberg for at fæste møllerne; dette lykkedes også - men på vilkår der var knap så fordelagtige som de forrige. Meget tyder, ifølge Olrik, på at brødrene Larsen havde konstrueret en løsning der løste nogle problemer - og som gav Holberg penge i kassen - men som skabte nogle andre, nemlig at prakke møllerkonen en 'forkert' mand på og at lade ham fæste en vandstue.

4/ Kirstine Hansdatter havde (gætter jeg) i mellemtiden fundet en anden at slå sig sammen med - Palle Pedersen Bidstrup der til forskel fra Hans Larsen var af møllerslægt - og hun tog derfor igen til København for at tale sig tilrette med Holberg (se Holberg og bønderne, s. 19-20). Kirstine Hansdatter slap ud af konstruktionen 'Larsen' og fik accept på at overtage vandstuen og vejrmøllen, men hun slap ikke for at betale en relativt høj indfæstningsafgift. 29. december 1751 giftede hun sig med Palle Pedersen.

5/ Da Holberg døde to år efter forsøgte Palle Pedersen straks at få lettet vilkårene ved en henvendelse til Akademiet. Overhofmesteren og Akademiets inspektør kom på besøg og der blev - men nok med hjælp af en skriver eller en prokurator - udformet en ansøgning; det eneste møllerens opnåede var at få udbetalt 10 rigsdaler som tilskud til en udskiftning af en aksel og et 'kokkehjul' på vejrmøllen. Udskiftningen var sket allerede i 1751 - måske i forbindelse med indfæstningen - men Holberg havde ikke ladet 'regningen' gå til betaling, han havde 'traineret med at give Udgiftsordre' står der - småt i stort.

Link: http://holberg.nu/meget-kort-sagt-38.htm


Nørrebro's røde hjerte


Nørrebros røde hjerte

Bjørn Nørgaard's hjerteskulptur - der er banket sammen af konfiskerede bandevåben - blev indviet 29.05.2010. Der var taler, musik - og en hæderspris til skoleinspektør Lise Egholm for at gå forrest i integrationen; giveren var Sportgoodsfonden.

Link: holberg.nu/sofa.htm#Hjerte


Venlig hilsen & god sommer, Bjørn Andersen