Kommentar: 1/ Måske bør det hævdes at »Utopia«'s genre ikke kan bestemmes så éntydigt - og med så store konsekvenser - som Sivertsen gør. Sivertsen har ret i at »Utopia« må betragtes som en fiktiv rejseroman, men dog som en rejseroman med mange anekdotiske indskud. At der er noget om 'det anekdotiske' fremgår fx af at Holberg andetsteds har trukket andre ting frem fra romanen end dem man kan finde i »Jeppe«.

2/ Om »Utopia« skal opfattes som 'en fiktiv rejseroman' eller 'en roman med anekdotiske indskud' er i det væsentlige et spørgsmål for en særlig gren af Holberg-forskerne. Det har ikke den store betydning i en almindelig fortolkning af Holberg's »Jeppe«, hvad enten man foretager denne i gymnasiet eller på teatret.

3/ Sivertsen's undersøgelse har stor betydning for afklaringen af Holberg's arbejdsproces - og indirekte i en afklaring af hvad Holberg mon kan have ment med sin komedie. Men ligegyldigt hvor mange og hvilke indlån der kan konstateres, er den skrevne komedie naturligvis Holberg's ansvar, ikke Bidermann's. Der er indholdsmæssige paralleller, men ved skiftet fra latinsk rejseroman til munter dansk komedie, skiftes der tilstandsform.

4/ At der opstod noget 'kludder' under premieren, har Holberg selv omtalt. For at overkomme dette 'kludder' har Holberg eller teatret gjort i det mindste én ting, nemlig sat student Gram - der beherskede den sjællandske dialekt - til at spille Jeppe, og dette var - efter Holberg's udsagn - en meget stor succes. Om man også har gjort andet, om Holberg har benyttet anledningen til at foretage tekstlige justeringer for at fremme klarheden eller komikken, vides der (mig bekendt) intet om.

5/ Selv om det er meget længe siden at enhver akademiker kunne latin, så har der dog siden Holberg og Rahbek været mange der kunne sproget, og der har givetvis også været en del filologer og teologer der har forsøgt sig med den jesuitiske pædagog og dramatiker Bidermann. Men dérfra og til at de også har interesseret sig for Holberg's brug af »Utopia« og for Rahbek's meget senere oversættelse af den, er der et ret stort spring. Antallet af dem der »måske« burde kritisere Rahbek's bearbejdelse (og Billeskov m.fl.'s efterfølgende læsning af dén) er nok ikke så stort.

6/ Når latineren Aage Kragelund ikke - i det mindste ikke offentligt - er gået op imod Billeskov Jansen og hans fortolkning af Bidermann, kan det skyldes at han ikke fandt denne tolkning forkert - eller ikke fandt den så forkert at det ligefrem måtte påtales offentligt.

7/ Men hvis Kragelund faktisk fandt Billeskov's tolkning kritisabel, er det ikke sikkert at han også ville prioritere en offentlig kritik højere end andre af sine aktiviteter (Kragelund har fx udgivet nye meget arbejdskrævende danske oversættelser af Holberg's latinske levnedsbreve og af »Niels Klim«). Hvilke bevæggrunde Kragelund har haft til at reagere eller til ikke at reagere, véd jeg ikke.

8/ Jeg er ikke bekendt med om en anden latinskkyndig, Christopher Maaløe (af uddannelse magister i nordisk filologi), der har samarbejdet med Billeskov Jansen og som har medvirket på »Holberg Ordbog«, har forholdt sig til spørgsmålet.

9/ Hvad Billeskov Jansen personligt har mént og ikke mént om spørgsmålet og dets forskellige aspekter, véd jeg ikke, for det er ikke umuligt at én af Billeskov's »negre« har skrevet noget af dét, som Billeskov har lagt navn til som ansvarlig udgiver. Under alle omstændigheder har Gunnar Sivertsen påvist at der har manglet ajourføring af Billeskov's bemærkninger om Bidermann; muligvis har han også påvist at Billeskov ikke selv har læst »Utopia« eller læst den grundigt nok.

10/ Som Gunnar Sivertsen har påvist i sin disputats fastholdt Billeskov ikke sin beskrivelse af »Utopia«; han justerede den på et afgørende punkt i en nyudgave af »Moralske Tanker«. Han fastholder her at »Utopia« er en anekdotesamling, men tilføjer at der er indlagt et rejseafsnit (Se: »Ludvig Holberg Værker i Tolv Bind«, bind 10 [1971], s. 269, og ganske tilsvarende i en tredje udgave af Moralske Tanker fra 1992):

I Jacob Bidermann's latinske Anekdotesamling: Utopia (1640) er indlagt et Rejseafsnit.

Om Kragelund - direkte eller indirekte - har skubbet på Billeskov, véd jeg ikke. Sivertsen minder om at der er endnu et sted hvor Billeskov har berørt genrespørgsmålet, nemlig i sin udgave af »Jeppe på Bjerget« i »Ludvig Holberg Værker i Tolv Bind«, bind 3 [1969], s. 225:

Holberg henviser desuden til Kilden for den Historie, som han - med saa stort Mesterskab - har dramatiseret. Det er den tyske Jesuit Jacob Bidermanns fingerede Rejsebeskrivelse paa Latin, Utopia (1640).

Det ser ud som om Billeskov har overvejet »Utopia« omkring 1961, for her udsendte han på Hans Reitzel's forlag 3 bind med i alt 12 af Holberg's komedier. Omtalen af Bidermann er positiv, men hensigten er tydeligvis at vise at Holbegr's komik løfter sig tydeligt over Bidermann's. I bemærkningerne om »Jeppe« står [her citeret efter 2' oplag, 1968; jf. Sivertsen's omtale s. 205]:

Efter [i sin betænkning om komediekunsten] at have omtalt »Den politiske Kandestøber«, »Den Vægelsindede« og »Jean de France« skriver Holberg: »Den fjerde kaldes Jeppe paa Bjerget eller Den forvandlede Bonde, en af Bidermanni gamle Historier, som Autor har udført i en Komedie. Dette er den eneste Materie, som ikke er opspunden udi Autors egen Hjerne, hvorfor han ingen Berømmelse forlanger deraf, hvor vel de artige Klygter, som lægges udi Bondens Mund, og bevæge alle Slags Tilskuere til idelig Latter, ere hans egne. Den blev spillet første Gang meget ilde, formedelst en Forvirring som samme Aften rejsede sig blandt Aktørerne, men anden Gang alle Folk til Fornøjelse, sær formedelst Personen Monsieur Gram der agerede saa naturlig en Sjællands Bonde.«

Alle Dele af denne Udtalelse er værd at lægge Mærke til.

Det var maaske ikke helt tilfældigt, at Holberg dramatiserede en Historie fra den tyske Jesuit Jacob Bidermanns latinske Rammefortælling, »Utopia«. Denne stofrige Anekdotesamling var, siden den udkom i 1640, udnyttet af andre Dramatikere. Bogens robuste Komik er ikke uden historisk Tiltrækning; den er aldrig oversat til Dansk, men kunde godt fortjene det.

»Utopia« er - efter denne omtale at dømme - formelt set en rammefortælling, men i praksis en stofrig anekdotesamling. - Der mangler sådan set kun én ting, at Billeskov tilføjer at rammefortællingen er en fiktiv rejsefortælling, men det er egentlig ikke så afgørende, for mig at se, hverken mht undersøgelsen af hvordan Holberg har brugt Bidermann eller mht vurderingen af »Jeppe« som scenisk værk. Gunnar Sivertsen har under alle omstændigheder ret i at Billeskov har udtrykt sig forskelligt om »Utopia« i årenes løb, om det nu skyldes hvad hans »negre« har foreslået eller ej.