Holberg i Soroe Klosterkirke

Holberg.nu 14/2008

Holberg i Sorø Klosterkirke

Tekst og fotos: Bjørn Andersen

Version 1.5a • 07.06.2008 [26.02.2010] • Kontakt Holberg.nu • Holberg.nu's forside

Holberg i Sorø Klosterkirke og Johannes Wiedewelt's mindesmærke for ham

Kapel i Sorø Klosterkirke med Holberg-sarkofagen th. Sarkofagen er skabt af billedhuggeren Johannes Wiedewelt i 1779-1780 og gjort i blå lilienskjoldsk marmor.

Efter Holberg's død blev der holdt en højtidelighed i Vor Frue Kirke i København 5.2.1754; et års tid efter blev liget transporteret til Sorø Klosterkirke og indsat i et træarrangement - indtil man havde fået etableret en mere varig løsning med en marmor-sarkofag, som Johannes Wiedewelt var mester for. På sarkofagen ses - midt for - en stor portræt-medaljon der meget sandsynligt er gjort efter Holberg's dødsmaske.

ODS om sarkofag. se: http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=sarkofag.

Søofficeren Peter Schiønning har omtalt Holberg's død i sin dagbog (for året 1754), se: Peter Schiønning's dagbog på Orlogsmuseet's internetside: http://www.orlogsmuseet.dk/sch/projekt_start.htm.

Johannes Wiedewelt (1731-1802) tilhørte generationen efter Holberg og vedkendte sig - ligesom Peter Friedrich Suhm og enkelte andre - en stor gæld til ham.

Wiedewelt lavede således tegninger (og I.F. Clemens lavede de tilhørende stik) til en genudgivelse af »Peder Paars« i 1772; se stikkene: Billeskov Jansen's 12 binds Holberg-udvalg, bd. 2.

Desuden har Wiedewelt lavet en mindestøtte for Holberg ved Jægerspris Slot i 1777; mindestøtten indgår i en meget særpræget mindepark dér (de godt 50 sten blev sat op i perioden 1776-1789). Og endelig forsøgte han sig med en smule privat skriveri i Holberg's ånd, se nærmere om Holberg-stenen m.v. i: præsentationen af 'Jeppe alene på Bjerget'.

Jægerspris Slot tilhørte Arveprins Frederik (der, i det mindste officielt, blev far til den senere Christian 8' og dermed farfar til Frederik 7'). Arveprinsen var gennem mange år under stærk indflydelse af Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), der først var lærer ved Sorø Akademi, senere ledende minister efter Enkedronning Juliane Marie's kup mod Struensee og Enevold Brandt (der forhen var elev på Akademiet). Efter Kronprins Frederik (6')'s kup i 1784 blev Høegh-Guldberg forsát til Aarhus som stiftamtmand.

Ove Høegh-Guldberg byggede - i sin undervisning af Arveprinsen - på Holberg's historieskrivning og på dennes konservative livssyn. Høegh-Guldberg inspirerede Ove Malling til at forfatte »Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere«) og Johannes Wiedewelt til at skabe mindeparken i Jægerspris.

Sé Wiedewelt-afsnittene i: http://holberg.nu/Jeppe-alene.htm og sé desuden: http://holberg.nu/Wiede-i-stormvejr.htm.

I sensommeren 2008 ventes der at udkomme en Wiedewelt-bog, se: http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=201055.

Forfatteren og maleren Hans Scherfig, der på flere punkter følte sig inspireret af Holberg, omend ikke ligefrem den konservative baron, derimod den satiriske og samfundskritiske forfatter, skrev i sit essay om Holberg's epistler i 200-året for Holberg's død: »Den 28. januar 1754 døde Ludvig Holberg. Da hans kiste blev ført fra København til Sorø, udgjorde tvende bønder det hele følge«, se: »Naturens Uorden og andre Essays«, 1965, 4. oplag 1979, s. 73.

Hans Scherfig minder om alt dét som Holberg havde gjort for sit land, men han konstaterer også at Holberg ved sin død var om ikke glemt, så tydeligvis skubbet til side. Denne opfattelse og bemærkningen om de tvende bønder havde Scherfig meget sandsynligt fra Georg Brandes' Holberg-biografi fra 1884, se: http://bjoerna.dk/Holberg/Brandes-1884.pdf, s. 136.

Ud fra sammenhængen i omtalte bog gætter jeg på at Brandes havde sine oplysninger fra Magister Benjamin Dass' brev til Peter Friedrich Suhm af 15.2.1755, dvs. sådan som brevet var blevet optrykt i Suhm's »Samlede Skrifter« 15' del, København 1798, s. 191. Her står nemlig: »Baron Holbergs Lig blev hentet herfra af 4 Siællandske Øg, de tvende Bønder Bønder udgiorte Comitaten.«

Man må tro at liget havde henstået et års tid i København fra dødsfaldet i januar 1754 til februar 1755, hvorefter det, i løbet af nogle dage, er blevet kørt til Sorø, formentlig på en arbejdsvogn af en slags.

Dass, Brandes og Scherfig har nok følt at gamle H. blev noget deklasseret ved denne behandling. Men egentlig var den ydmyge transport og temmelig beskedne comitate i bedste overensstemmelse med H's velkendte sparsommelighed, der både var en indgroet tilbøjelighed, og noget der kom Akademiet til stor fordel.

Nogen tid senere kom det på tale at man skulle slå en mindemedalje for Holberg som man allerede havde fået slået én for historikeren Hans Gram, der var én af Holberg's gode bekendte, måske ligefrem én af hans nærmere venner. Herom står i den 15' del, s. 249. Det er atter Benjamin Dass der skriver, nu 'året efter', den 5. juni 1756:

Cornu copiæ: Overflødighedshorn. - Profuit utroqve: Dvs. Han har gavnet i dobbelt forstand. Arbien = Medaljøren M.G. Arbien.

Typografisk eksperiment: Teksten er ovenfor omsat vha skrifterne Zentenar Fraktur og Times New Roman, der ligger temmelig tæt på originalens skrifter.
Én teknisk vigtig forskel er dog at det lille fraktur 's' i det originale tryk er som det lille 'f', men med en forkortet tværstreg.
Klikker du på illustrationen [HTML-udgaven], kan du se hvordan originalen ser ud.

Møntforskeren Georg Galster har skrevet nærmere om medaljen i afsnittet om Magnus Gustavus Arbien i: »Danske og norske Medailler og Jetons 1533 - ca.1788«, København 1936, s. 257-292:

Arbiens Gengivelse af Holbergs Ansigtstræk skal dog efter Udtalelse af en yngre samtidig (Professor Jeremias Wöldike) have lignet »lidet eller intet«. Da Sorø Akademi ikke vilde bekoste Mindemedaillen, udgav Arbien den for egen Regning. I de Kiøbenhavnske Danske Post-Tidender Nr. 38 og 39 for 13. og 16. May 1757 har han indrykket følgende Avertissement:

»Den for sin lærdom og andre rare [= sjældne] egenskaber, baade inden- og udenlands høyagtede og berømte Baron Ludvig Holberg, fortiener uden al tvivl saadan eftermæle, som allene med den sildigste Verdens alder bør undergaae. Til den ende har medailleur Arbien paa egen bekostning i sinde at forferdige en medaille, ey allene for at giøre sit, til at Konservere saa berømmelig en mands ihukommelse, men og for at tiene sine landsmænd og liebhaber af medailler, hvilke dette hans foretagende maatte behage. Baronens brystbillede indtager den eene side af medaillen, reversen bliver hans eloge [= Lovtale], opfundet af en ligesaa illustre [= berømmelig] som lærd herre.

Dens vægt 4 lod koster à lod 1 rdlr., hvoraf den halve deel prænumerando betales forud, den anden til Juli maaneds udgang, da medaillen ufeylbarlig afleveres. Der bliver ikke flere slagne end til de Hrr. prænumeranter, hvilke behageligst ville lade afhente prænumerations sedler fra 14 Maj af, enten hos mig selv undertegnede, boende hos Sr. Pallas i Høybroestræde, eller og hos Msr. Ebbesen i Blasen paa gammel torv, hvor de alle dage kan faaes fra 14 May af indtil medio Julii, som er den yderste prænumerations termin. M. G. Arbin.«

[Blasen paa gammel torv = Værtshus; et tidligere værtshus af samme navn blev sprængt væk i forbindelse med den voldsomme brand i 1728, desværre blev flere dræbt og såret derved, og formentlig førte eksplosionen til at branden bredte sig, bl.a. til Frue Kirke, jf. Carl Bruun: »Kjøbenhavn«, II. DEL, kap. VI (s. 593 ff.), der er digitaliseret af Eremit].

Som Skrivelser i Arbiens Bo viser, følte flere Prænumeranter sig bedragne for den »belovede« Medaille. Der foreligger heller intet om Prægning af Medaillen udover, at der i Oktober 1757 blev slaaet et Exemplar i Guld for Kongens Regning.

Efter Arbiens Død tilbød Boet gentagne Gange Medaillestemplerne »med tilhørende Requisita« til Sorø Akademi for 300 Rd. eller et mindre Bud. Men det ridderlige Akademi afslog at købe Stemplerne til Holbergs Medaille, »da mand her allerede har hans Portrait i Maleri«.

Saa blev der kun tilbage for Boet at sælge Stemplerne ved Auktion den 24. October 1768. Det er muligt, at de her er blevet købt til Videnskabernes Selskab, i al Fald opbevares Stemplerne til Medaillen nu i Selskabets Arkiv. Holberg var Æresmedlem af Selskabet, men viste ingen synderlig Interesse fer dets Virksomhed. Hans Død gav ikke Anledning til nogen Mindetale i Selskabet.

Holberg's grav i Sorø Klosterkirke. Tekst og billeder på denne internetside må kopieres frit til ikke-kommercielle formål.

Øvrige henvisninger

Kirkens hjemmeside: http://www.soroe-sogn.dk

Lars Kelstrup: »Sorø Klosterkirke«, Sorø Lokalhistoriske Selskab 2003. Fotos: Søren Jensen. Se især s. 66-67. Kan købes på Turistkontoret i Sorø for 100 DKK.

Lars Kelstrup: »Sorø Akademi. Bygningernes historie«, Sorø Lokalhistoriske Selskab 2005. Fotos: Søren Jensen. Kan købes på Turistkontoret i Sorø for 100 DKK.

Karin Kryger: »Allegori og Borgerdyd. Studier i det nyklassicistiske gravmæle i Danmark 1760-1820«, Christian Ejlers' Forlag, København 1985. Heri mange oplysninger om gravmælerne, om Johannes Wiedewelt og om hans gravmæle for Holberg:

27, 44 (Jeremias Wøldike's forslag ca. 1777-78), 117-118 (Kalliope- og Polhymnia-figurerne og den rette tydning af dém), 172-173 (Wiedewelt's formentlige brug af Holberg's dødsmaske som generalauditør Rothe havde udført eller ladet udføre og om maskens og portrættets eventuelle portrætlighed), 175-176 (portrætlighed eller forskønnelse?), 182 (skematisk oversigt, mht Holberg svarende til det allerede nævnte om den evt. brug af dødsmasken), 210-212 (om den midlertidige bisættelse i koret fra ca. 1755 [ikke som trykt i bogen: 1752] til o. 1780 og om den endelige udformning af sarkofagen), 232 (om den meget blå marmor), 240-241 (liste over Wiedewelt's gravminder), 312 (samlet oversigt over gravmælerne i Sorø Klosterkirke og div. henvisninger til arkivmateriale).

Apropos det tidligere anførte om medaljen for Holberg:
Georg Galster: »Mønthistoriske antegnelser til Holbergs comedier«, 1953.

God information om Dansk mønthistorie kan i øvrigt findes på:
Niels Jørgen Jensen's og Mogens Skjoldager's »Dansk Mønt«

Nærbillede af Wiedewelt's Holberg-portræt.
Se nærmere på: http://holberg.nu/Jeppe-alene.htm#Meier-Wiedewelt-Holberg, der er hentet fra:
F. Meier: »Efterretninger om Billedhuggeren Johannes Wiedewelt og Kunstakademiet paa hans Tid« (disp. 1877), s. 131-133;
se også sammesteds s. 271 og s. 273.