Denne Heroinde er af ringe Herkomst, fød udi Lifland i den Stad Dorpt, og kalden Marthe. Hendes Moder var fra en Landsbye kalden Ringen, som tilhørede en Edelmand ved Navn Rose, der længe var i Svensk Tieneste. Da hendes Moder ved Døden afgik, kom hun i Huus at være hos en Luthersk Præst, hvor hun blev meget slet opdragen. Der fattede Kierlighed til hende en Under=Officerer, som begierede hende til Hustrue. Nogle sige, at hun blev virkeligen gift med samme Under=Officerer: andre derimod, at det kom ikke til Ægteskab, og at Prinds Menzikov fik hende at see, da hun endda ikkun var forlovet, og tog hende til sig. Dette var det første Trin til hendes Lykke; thi, som den unge Marthe havde faaet Adgang til Prindsesse Menzikov, fik Czaren der Leilighed at see hende. Hans Czariske Majestæt fandt strax noget som var ugemeent [= usædvanligt] hos hende, og derfor engang sagde til Prindsen: Forvar [= Overlad] mig denne Pige. De Tanker, han havde fattet om hendes Dyd og Forstand, tog meer og meer til, saa at han omsider besluttede at tage hende til Ægte, hvilket ogsaa skeede 1707, hvorvel saadant Ægteskab blev ikke kundgiort førend Aar 1711, da hans Czariske Majestet lavede sig til at rykke mod Tyrken. Udi denne Krig lod denne nye og unge Czarinde see de første Prøver paa sin store Forstand; thi da den Czariske Krigshær ved Pruth, som bekiendt er, var bragt til den Yderlighed, at den tillige med Czaren efter all Anseelse [her = formodning] maatte falde udi Tyrkens Hænder, eller omkomme af Hunger, tog hun sig paa at arbeide paa en Fred med den Tyrkiske Vizir, og en deel ved gode Ord, endeel ved Penge (thi hun skildte sig til den Ende ved alle sine Juveler) bragte det saa vit, at den eenfoldige eller gierrige [= begærlige] Vizir indgik en taalelig Fred med Czaren [= en acceptabel fred med Czaren ... muligvis mener Holberg 'acceptabel' sét under Czarens synsvinkel?], endskiønt saavel den Polske General Poniatowsky, som Kongen af Sverrig selv med Hænder og Fødder satte sig derimod. Herudover gav Czaren hende selv saadant Vidnesbyrd: Czarinden har været os til stor Hielp udi alle slags Farligheder i den sidste Krig, besynderlig [= især] udi det Slag mod Tyrkerne ved den Flod Pruth, hvor vor Krigshær, som var bragt til 22000 Mænd, havde at bestille med 200000 Tyrker. Udi denne Tilstand lod hun see Prøver paa hendes Hierte, Troeskab og Nidkierhed, saa at det er bleven bekiendt blant den heele Krigshær og over det heele Land.

Fra den Tid bar hans Majestet stedse saadan Tillid til Czarinden, at han udi alting fuldte hendes Raad, hvorudover han tog hende med sig paa sine Reiser til Tydskland, Dannemark og Holland. Ved deres Tilbagekomst blev Czarovitzens [= Czarens søns] Process giordt, hvorom er taled udi Czarens Historie [se note til sidst]. En Deel har villet tilskrive Hende det Had, som Czaren fattede til sin Søn, og at hun befordrede hans Undergang for sin egen Sikkerheds skyld i Fremtiden, og for at bane sig Vey til Thronen for hendes egne Børn: men det er noget, som beroer alleene paa Gisninger. Dog synes det, at ved hendes Raad Czaren forandrede siden Successions=Retten, i det han gik den ulyksalige Czarovitzes Søn forbi, og besluttede at lade Kronen til hendes egen Søn Petrovitz; iligemaade, at hun efter samme Prindses hastige Død var Aarsag til den bekiendte Forordning, datered Preobrasinski den 5te Februarii 1722, hvorudi han gav tilkiende, sig ikke at vilde være forbunden til nogen vis Successions=Rett, men vilde overlade Regieringen til den, som kunde være dygtigst og beqvemmest dertil, hvilken Forordning geistlige og verdslige Stænder maatte ved Eed forpligte sig at efterleve. Der findes mange, der have roeset dette Czarens Foretagende; men de samme have kun ladet see en liden Kundskab i politiske Sager; thi Arve=Succession er indstifted allevegne i Verden for Regieringens Sikkerhed, og for at forekomme Oprør og Uroelighed efter en Konges Død; saa at det er sikkere, at Regieringen uden Strid falder til en svag Prinds, som ved Fødselen er berettiged dertil, end til en Undersaat, hvilken, hvor høyt begaved han end kand være, aldrig bliver tagen for fulde, saa at det blotte Navn af en fød Prinds holder Undersaatterne meer i ave, end den konstigste Statsmand, som er en privat Person. Ja den indpræntede Ærbødighed, som Undersaattere har for det regierende Huus og det Kongelige Blod, er en Regierings fornemste Styrke. I det øvrige kand man see, at denne Forordning sigtede mest til at spille Czarinden Zepter og Krone i Hænderne, hvilket og skeede.

Førend Czarens Død arbeidede denne kloge Czarinde paa at bestyrke sig med Svogerskab, og til den ende søgte at foreene sig med det Holsteenske Huus, og at gifte en af sine Døttre med den unge Hertug af Holsteen. Hvorudi hun ogsaa fandt Bifald hos hans Czariske Majestet. Herudaf reise sig de mange Bevægelser, hun stedse giorde sig for samme Hertug, og herpaa grunder sig den Kaaldsindighed [= indifference], som siden Stedse var imellem Dannemark og Moscovien, efterdi hun endeligen vilde have Hertugen satt i de Lande igien, som Kongen af Dannemark havde seqvestrered [= lagt ind under sit herredømme, jf. evt. engelsk], og endeligen bekommet til Eyendom, saa at dette Rige [dvs det danske rige] derudover levede ideligen i Usikkerhed indtil hendes Død, da Regieringen blev forandred, Svogerskabet fik en Ende, og hendes Favorit Prinds Menzikov kom i Unaade.

Saaledes vidste denne habile Czarinde at bruge Tiden til sin Bestyrkelse og Høyheds Forfremmelse, og efterat hun saaledes havde røddet af Veyen alt, hvad som kunde være hendes store Forsæt hinderligt [= forhindre hendes forsæt, hendes plan], blev hun endelig [= til sidst] efter Czarens Død med all Verdens Forundring Regierende Czarinde udi Moscovien. Ja det som mest forunderligt var, er at saadant skeede uden Bevægelse, og at hun regierede disse store vitløftige Lande (som endogsaa under de største Regentere havde været mange Uroeligheder underkastede) uden Oprør indtil sin Døds Dag, hvilket tilstrækkeligen giver tilkiende, hvilke store Sindets Gaver hun haver haft.

Saa snart Czaren var død 1725, og hun af alle var bleven samtykt [= accepteret som] regierende Czarinde, da for at bestyrke sit Regimente, hvortil hun havde banet sig Vey med saadan Viisdom, lod hun udgaae Ordre til Generalerne og Statholderne udi Provincierne, for at forsikre sig om deres Troeskab, og lod kalde de Store til Petersborg, for der at aflegge deres Troeskabs Eed. Hvilket da det var skeed, betalte Hun til Krigshæren all deres resterende Sold, og ved gode Ord og Løfter stillede Cosakkerne tilfreds, som vare misfornøyede med Regieringen, saa at hun ikke alleene erhvervede sig Sikkerhed udi Landet, men endogsaa Anseelse hos alle Konger og Førster. Ja det Tyrkiske Hoff selv, som i Begyndelsen foragtede Moscoviterne, efterdi de havde underkasted sig en Qvindes Regimente af saa ringe Fødsel, begyndte at fatte høye Tanker om hende, i sær da Bregadier Romanzoff, som var skikked til Constantinopel, berettede, hvilken Forstand og Sindets Gaver hun besadd.

Efterat Czarinden saaledes havde bestyrket sine Sager, gik Anno 1725 endelig det lange forehafte [= planlagte, jf. udtrykket 'forehavende'] Ægteskab for sig mellem den Czariske Prindsesse og Hertugen af Holsteen, som skeede med stor Høytidelighed. Derefter tog hun Regieringens Sager for Alvor an [dvs. hun 'antog', 'påtog sig', Regeringens sager], og søgte at bestride alle de Vanskeligheder, som kunde møde i dette nye og vanskelige Regimente; thi ved hendes Ankomst til Regieringen vare Sagerne udi saadan Tilstand. Hun havde at befrygte sig for et Folk, der stedse letteligen kunde bevæges til Oprør, og hvoriblant mange endda ikke kunde faae af deres Hoveder de Forarndringer, som den afdøde Czar havde indført; saa at der turde vel endnu findes de, der gierne opoffrede deres Liv for at indføre lange Klæder og skiæggede Hager igien. Der var ogsaa en ung Prinds, nemlig den ulyksalige Czarovitzes Søn, som efter den vedtagne Successions=Orden var den nærmeste til Regimentet, hvilken hun alle Øyeblik maatte frygte sig for at blive førdt til Moscow, og der kroned. Dette er hvad indvortes Sager angik, som hun altid maatte have Øye paa.

Hvad fremmede Potentater anbelanger, da vare adskillige Moscovien ikke gunstige, i sær Sverrig, som havde lidet saa stor Skade under forrige Regiering, og som nu kunde giøre sig Forbaabning at faae de forliiste Provincier tilbage. Men Czarinden brugte saadan viis Opførsel, at hun indtil sin Død regierede i Sikkerhed baade for indvortes og udvortes Fiender. For at bestyrke de indvortes Sager, giorde hun ingen Forandring med de høye Bestillingsmænd, men lod dem alle forblive udi de høye Poster, og derved forekom all Misfornøyelse, som den nye Regiering kunde foraarsage, saa at hun ogsaa sikkert kunde fuldføre og handhæve alle de nyttige Forandringer, som Peter Alexiovitz havde indført. For at skaffe sig Anseeelse hos fremmede Potentater, lod hun formeere Krigsmagten [meningen er fmtl. at Czarinden lod hærstyrkerne samle], og efter Czarens Exempel gaae en Flode i Søen, endskiønt hun havde intet andet Forsæt dermed, end at lade see, at hun var altid færdig at modtage en Fiende, hvorved hun bragte andre Lande, sær Dannemark, ideligen udi Bekostninger, saasom samme Rige derudover ogsaa alletider maatte være bevæbned, ey vidende, hvad Sigte Moscoviterne havde, sær, som Czarinden drev paa Hertugens af Holsteen Restitution, og tilligemed paastod visse Friheder udi Sundet [dvs. Czarinden havde klare og bestemte ønsker om at russiske krigsskibe skulle kunne sejle frit gennem Øresund].

Det var ikke alleeneste udi Europa Czarinden søgte saaledes at bestyrke sig; men hun satt sig ogsaa for at fortsætte den begyndte Krig mod Persien, og at sætte sig meer fast ved det Caspiske Hav, hvilket hun ogsaa lykkeligen fuldførte, lagde nye Seyervindinger til de forrige, saa at Moscovien endnu haver inde mange anseelige Stæder og Fæstninger ved den Caspiske Søe, hvilke Persien endnu ikke har været i Stand at tage tilbage, og Tyrkerne, som have anseet saadan Moscoviens Tilvæxt, have ikke vovet sig at bryde løs.

Saaledes styrkede Czarinden meer og meer sin Throne, saa at hun understod sig [= vovede, dristede sig til] at regiere med ligesaadan Myndighed, som forrige Czar, hvilket hun fornemmeligen lod see ved tvende Foretagender: 1) i det hun efter sit eget Tykke tog sig for at regulere Successionen, og da nogle derover begyndte at knurre, lod hun udgaae et trykt Skrift under den Titel: En Souverain Potentats Rett til at nævne sig [= udnævne, udpege] en Successorem. De Skandskrifter, som derover bleve giorte, ansaae hun kun med Foragt, og derfor ikke stod fra sit Forsæt. [2)] Det andet driftige Foretagende var at fuldbyrde en Forordning, som den forrige Czar havde udgivet, angaaende de geistlige Midlers Eftersøgning, hvilket Peter Alexiovitz med all sin Myndighed og Skarpsindighed ikke havde kunnet faae ret Kundskab om, efterdi der er intet Land, hvor Geistligheden er meer sammenholdig, end udi Moscovien, og hvor Almuen haver meere blind Lydighed mod Præsterne. Udi dette Foretagende lykkedes hun saa vit, at endskiønt Undersøgningen ikke gik for sig, saa dog maatte Geistligheden giøre hende en anseelig frivillig Gave, for at undgaae videre Examen. Jeg har fortaalt udi Peter Alexiovitzes Historie, udi hvilken tyk Vankundighed [= uvidenhed] det Ryssiske Folk tilforn svævede, og hvorledes hans Czariske Majestet forsøgte at udrødde saadan Vankundighed, og at indføre Konster og Videnskabe, til hvilken Ende han nyeligen for [= før] sin Død havde stiftet udi Petersborg et Academie for Videnskabe. Men det samme blev ikke ret bragt udi Stand, førend under denne Czarinde, og en Begyndelse dertil giordt Aar 1726. Det bestod da af 16 over heele Europa berømmelige Professorer [jf. analogien til Sorø]: nemlig, Herman, Bernouilli, de Lisle og Goldbach udi Mathesi, Lentman udi Mechanicis, Bilfinger udi Physicis, Martini og Mejer udi Philosophien, Honinger, du Vernoy, Brucher, og Bernouilli udi Medicinen, Gross, Kohe, Bayer, og Bechtenstein udi Sprog, Historier og Antiqviteter. Dette Academie satt Czarinden udi Stand at blive et af de anseeligste udi Europa, og fandtes da neppe paa eet Sted saa mange grundlærde Mænd.

Petrus Alexiovitz havde derforuden efterladt sig tvende vigtige Ting at fuldbyrde, nemlig Søemagtens Forøgelse, item at finde en Vey igiennem Nord=Tartariet til China, Japon og Indien. Disse Anslag tog hun sig ogsaa for at sætte i Verk, og lykkedes temmeligen i det første; thi hun formerede den Ryssiske Flode til 50 Krigsskibe af Linie [dvs. linjeskibe, store krigsskibe der på Holberg's tid og frem til engang i 1800-tallet kunne lægges på linje og deltage i søslag], foruden 40 Fregatter, Gallejer, Galioter, og en uhørlig [= uhyrlig, meget stor] Mængde af flade Skibe, som ere beqvemme til at gaae ved Kusterne, og at giøre Landgang med.

Hvad det andet store Forslag angaaer, da veed man, hvad Møye det Ost=Indiske Compagnie udi Holland har anvendt paa at udfinde en Vey igiennem Norden til China og Indien. Til den Ende have været brugte de forfarenste [= erfarne, befarne] Søemænd, men man har ikke kundet komme paa den anden Side af Nova Zembla. Engelænderne have ogsaa tit giordt samme Forsøg, men ogsaa forgieves. Alle de som have indretted deres Seilatz Norden for Nova Zembla, have ikke kunnet komme frem for Iis; men de have derimod fornummet [= opdaget, erfaret], at jo meere de komme mod Øster, jo mindre Hinder have de af Iisen. Disse Anmerkninger agtede Petrus Alexiovitz at føre sig til Nytte, og som han var Mester af det Nordiske Tartarie, saae han sig udi Stand, bedre end andre, at kunne efterforske Kusterne, og at følge dem indtil det Land Iesso [se evt.: http://da.wikipedia.org/wiki/Jesso-Gran] men de idelige Uroeligheder Hans Czariske Majestet var indviklet udi, tillode ham ikke at sætte dette Anslag i Verk. Czarinden derimod lagde Haand derpaa, og til den Ende skikkede Capitain Bering [Vitus Bering] med et got Antall Søefolk for at indskibes udi Kamziaka eller Kameitka, en god Havn, som ligger paa 60 Grad Latitud. for at efterforske, om den Kiede af høye Bierge, som synes at giøre et langt Promontorium [= for-bjerg], og at gaae ind i den Tartariske Søe, ikke er en Istmus [se evt.: http://en.wikipedia.org/wiki/Isthmus] eller smal Nakke, som føyer dette faste Land ved de Lande, som ligge under Polen [= Nordpolen], eller om samme Bierge ere kun alleene et Promontorium eller Cap, som man kand seile forbi. Men Czarinden døde, førend man fik Tidender fra Capitaine Bering, og har man intet videre hørt om dette Anslags fremgang.

Den eeneste Statsfeil, som denne Store Czarinde holdes for at have begaaet udi hendes Regiering, var den alt for store Iver, hun stedse lod see for Hertugen af Holsteen, til hvilken at retablere, alle hendes Tanker vare henvendte, ja den Iver gik saa vit, at hun for den Aarsags skyld bevæbnede den største Deel af Europa mod sig, og satt sig mod den Hannoverske Alliance mod det Ryssiske Riges Fordeel. Det er noksom bekiendt, at der til Wien blev slutted et Forbund mellem Keiseren og Spanien, udi hvis Kraft Spanien lovede at garantere det ny stiftede Keiserlige Ost=Indiske Compagnie udi De Østerrigske Nederlande, og iligemaade tilstod Keiserlige Undersaattere visse Fordeele udi Indien, som den tilforn havde accordered andre Nationer, men nu udelukket. Over dette Forbund bleve andre Potentater misfornøyede, og blev derfor 1725 den 3 Sept. slutted en defensive Alliance til Hannover imellem Frankrig og Engeland, hvorudi siden adskillige andre Potentater traade. Disse tvende Tractater, nemlig den Wienske og den Hannoverske, deelte Europa ligesom udi tvende Parter, eftersom enhver arbeidede paa at trække andre Potentater til sit Partie.

Udi denne Tilstand tog Czarinden ikke i Betænkning at slaae sig til det Wienske, hvorvel svageste Partie, og det fornemmeligen i Henseende til Hertugen af Holsteen. Thi saasom Frankrig og Engeland havde garantered Kongen af Dannemark det Slesvigske Hertugdom, saae hun vel, at hun ikke kunde naae sit Maal ved at træde i den Hannoverske Alliance, og derfore sluttede Forbund med Keiseren og Spanien, saasom samme Riger lovede at befodre [= befordre, fremme] Hertugens Restitution. Derpaa rustede Czarinden en mægtig Flode ud, som efter all Anseelse [her = formodning] skulde mod Dannemark. Hvorudover Dannemark ogsaa rustede, og de Danske Skibe, conjungerede med en Engelske Esqvadre under Amiral Wager, begav sig i Østersøen for at hindre den Moscovitiske Flode at komme ud, hvilket og skeede. Saaledes stode Sagerne indtil Czarindens Død, da Stats=Maximerne forandredes ved den nye Regiering, Prinds Menzikov, der var Hiulet, som drev alting udi Czarinde Catharines Tid, kom i Unaade, og Hertugen af Holsteen, som havde bragt Landet i Vitløftighed, maatte forlade Moscovien. Saa at ved denne store Prindsesses Død heele Europa begyndte at faae en anden Skikkelse.

Hendes Død tildrog sig saaledes. Udi det Aar 1726 begyndte Czarinden at blive stedse svagelig, og saadant tog meere til udi Begyndelsen af 1727, hvorudover hun lod forskrive til sig Kongen af Preussens Medicus, hvilken kunde ikke give uden slet Forhaabning om hendes langvarige Svaghed. Hvad som formeerede [= forøgede] hendes Svaghed, var en Sammenrottelse mod Regieringen udaf visse høye Personer, hvis Sigte, som der siges, var at støde hende fra Thronen, og indeslutte hende udi Kloster. Saa at man kand sige, at som hendes heele Liv var en Kiede af en usædvanlig Lykke, saa indfaldt hendes Død ikke mindre beleiligen for Hende, saasom den skeede, da hun endda var udi største Herlighed og Anseelse. Endeligen tog hendes slette Helbrede saa meget til, at hun maatte holde ved Sengen, og endeligen [= til sidst, jf. det Engelske 'eventually] døde 1727 den 17 May, udi hendes Alders 38 Aar og nogle Maaneder, efterladende sig to Prindsesser, Anna Petrowna, som var gift med Hertugen af Holsteen, og Elizabeth, som hun ved Testament accorderede til Carl August af Holsteen Biskoppen af Lybek. Hendes Testament var saaledes, at Prinds Peter Alexiovitz den ulyksalige Czarovitzes Søn skulde succedere med samme Myndighed, som hun havde haft, og om han døde uden Livs Arvinger, skulde hendes ældste Dotter Anna Petrowna og hendes Arvinger, og siden den anden Dotter Elizabeth Petrowna og hendes Arvinger succedere udi Regieringen, og endelig [= til sidst], hvis de ogsaa døde uden Arvinger, skulde Regieringen falde til Natalia Alexiewna, som var den store Czar Peters Sønne=Dotter, og skulde de alle forbindes til at bekiende den Grædske Troe, som var stadfæsted udi Rysland. Udi den unge Czars Mindreaarighed skulde Landet regieres af et Raad, der skulde bestaae af 9 Personer, nemlig Anna Petrowna, Elizadeth Petrowna, Førsten af Holsten, Prinds Menzikov og 5 andre Raadsherrer. For alting befoel hun, det som laae hende meest paa Hiertet, at arbeide paa Hertugens af Holsteen Restitution. Men intet af alt dette blev efterleved, uden at [= bortset fra at] Prindsen kom til Regieringen; thi Hertugen af Holsteen maatte strax efter hendes Død forlade Landet, og Prinds Menzikov blev stødt fra all sin Herlighed.

Dette er en kort Begreeb af denne store Czarindes Historie, om hvilken man kand sige, at dens Lige er neppe at finde, hverken udi gamle eller nye Krøniker, saa vel i Henseende til hendes Lykke, som hendes Forstand; thi hvad Lykken angaaer, da skal ikke kunde vises deslige udi noget Lands Historie; ja Efterkommerne maa skee vil holde det for en Fabel, at en fattig Pige, der var forloved med en Under=Officeer, udi nogle faa Aar blev først en stor Potentats Gemahlinde og siden en regierende Dronning med u=omskrænked Magt i et af de største Lande i Verden. Hvad hendes Forstand angaaer, da sees den derudaf, at hun ikke alleene stedse vidste at conservere sig udi en hastig og vanskelig Herres Naade, men endogsaa, da hun end ikke var 20 Aar gammel, og af ingen Skiønhed, saaledes at betage en af de klogeste Potentater, der nogen Sinde har siddet paa Thronen, at han intet giorde, end udi de vigtigste Statssager uden hendes Raad. Ja det som er meere forunderligt; hun vidste at forandre Successions=Ordenen og at bane sig Vey til Thronen, herskede stedse med u=omskrænked Magt og Myndighed, og tilligemed var en Skræk for den største Deel af Europa, saa længe hun levede, saa at efter hendes Død der blev et nyt Systema i Statssager i Europa, da den Frygt ophørede, som hendes Regimente foraarsagede. Ja det som er fast utroeligt; hun banede sig ikke alleene Vey til et af de største Herredømme udi Verden, men endogsaa disponerede derover, som en Conqvete [= erobring], saa at hun ved Testament gav Rett til Regieringen, og udelukte derfra efter egen Villie og Tykke, hvem hun vilde, saa at man kand sige, at ligesom Petrus Alexiovitz var een af de største Mænd, saa var Catharina Alexiewna den største Qvindes=Person, som er at finde i Historier.