1/ Holberg havde testamenteret Brorupgaard og Tersløsegaard til Frederik 5's Akademi i 1747 og var blevet baron. Holberg ejede desuden Orebogaard der ikke var en herregård, men en 'ufri' ejendom med 14 tdr. hartkorn, noget skov på godt og vel 6 tdr. - og 9 huse. Holberg havde købt gården af Johan Severin Bentzon samtidig med at han havde købt Brorupgaard af ham (1740, skøde 1741). Noget af ejendommen lå på mosejord hvor der kunne graves tørv.

2/ I 1751 kom Hellestrup Gods med Nidløse Ladegaard under Akademiet. De Nidløse Bye-Mænd - dvs fæstebønderne i Nidløse - og forpagteren af ladegården har - formentlig - villet dække deres behov for at skære tørv som man hidindtil havde gjort. Måske har de købt den nødvendige tørveskære-ret hos fæsterne på Orebo? Da Holberg opdagede at der blev solgt tørveskære-ret hos ham, men uden at han var blevet inddraget og uden at han fik betaling for det - eller tilstrækkelig betaling for det - har han nedlagt forbud mod handelen. Forbuddet kan ikke have rettet sig direkte, men nok indirekte, mod fæstebønderne i Nidløse og den omtalte forpagter for de befandt sig uden for hans jurisdiktion. Derimod kan det have rettet sig direkte mod hans egne fæstere i Orebo.

3/ Efterfølgende, måske i efteråret 1751, har fæstebønderne i Nidløse, forpagterens på Nidløse Ladegaard og bønderne i Verup fundet hinanden, de har aftalt vilkår og en pris som begge parter sandsynligvis har fundet rimelig. Tilbage har Holberg stået med en næse der var noget længere end han brød sig om; i dén forbindelse har Akademiet - over for dén enkelte fæster man havde i Verup - tilkendegivet at man ikke ville acceptere at han solgte tørveskære-ret til fæstebønderne i Nidløse m.fl.; dét ville man betragte som en misligholdelse af fæstekontrakten - og som man kan sé blev denne tilkendegivelse gentaget i 1752.

4/ Allerede samme år ophævede Holberg imidlertid forbuddet, muligvis i samråd med Reuss, muligvis efter at have vendt sagen med ridefoged Frederik Bjerre (Bjerre døde i foråret 1752 og blev begravet 25.04.).

5/ Hensigten med Reuss' brev af 10.06.1752 har været at ajourføre Akademiets ridefoged og at sikre at han løftede dén aftale som Holberg og Reuss netop havde indgået. Dette indebar - for det første - at Akademiets bønder i Nidløse og Akademiets forpagter på Nidløse Ladegaard kun måtte købe tørveskære-ret i Orebo og ikke i Verup - og - for det andet - at de skulle betale Holberg for det.

6/ Holberg's pris var i skrivende stund - i 1752 - noget højere end dén pris som Verup-bønderne ville lade sig nøje med - og prisforskellen måtte Akademiet dække skrev Reuss (derimod skrev han naturligt nok ikke hvem der skulle dække prisforskellen i den sidste ende: Akademiet selv, Frederik 5' eller Holberg's bo - men Reuss er muligvis gået efter at holde Verup-bønderne ude og at sikre at tørveskærsel blev fastholdt som et internt markedsanliggende mellem forskellige dele af det fremtidige Akademimarked, bl.a. omfattende Orebo og Nidløse).

7/ Hvis Akademiets bønder i Nidløse allerede skulle have indgået en fordelagtig aftale med Verup-bønderne så kunne Akademiets bønder gå fra den, for efter Reuss' (og Holberg's) opfattelse havde fæstebønder ikke hjemmel til at sælge retten til at skære tørv.

Det var (i 1934) ikke helt klart hvem Verup-bønderne havde fæstet deres gårde hos, bortset fra den enkelte der lå under Akademiet, men det kan - mener Olrik - have været hos ejeren af Bonderup (Merløse Herred).